Anmeldelser

Uddrag fra anmeldelser af bøgerne i tidsskrifter og blade

Om bogen med Horsens Kommunes teglværker skriver cand. mag Thorleif Christiansen, tidl. Odense Bys Museer, i Tidsskriftet Journalen i 2014:

”og lad det være sagt allerede indledningsvis, at det er et præsentabelt og velskrevet værk, de to forfattere har leveret.”

Længere nede i anmeldelsen:

”Som vedføjelse til teksten er fine illustrationer. Et eksempel herpå er Bygholm Teglværk med kortmateriale, der viser teglværkets fysiske udvikling, avisannoncer med teglprodukter, avertering efter arbejdskraft, eksempler på stemplede sten samt illustration af Horsens Tugthus, til hvis opførelse det lokale teglværk leverede ca. 75% af teglmaterialet.”

I Østjysk Hjemstavn skriver Herman Rasmussen i 2014 ligeledes om bogen med teglværkerne i Horsens Kommune:

Der er udkommet et pragtværk om Danmarks Teglværker.

Længere nede i anmeldelse:

”Efter 20 gode sider om teglværksindustriens udvikling i Danmark følger godt 200 sider om de enkelte teglværker i Horsens Kommune. Hver fortælling er bygget op efter samme model. Med fotos af bygninger, personer, teglsten og meget mere. Der er små fremragende kort, der viser værkets placering. Oven i købet er der koordinater til teglværkets placering.”

Kenn Tarbensen, ph.d. og seniorforsker ved Rigsarkivet, skrev i 2014 i Aarhus Stifts Aarbog:

Verner Bjerge og Jacob Hanquist Petersen har med bogen”Danmarks Teglværker – Horsens Kommune” (Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk i samarb. med Teglværksinitiativerne) sat standarden for yderligere bind om gamle teglværker i det ganske land.

Og standarden er høj. Museumsinspektør Torben A. Vestergaard, Cathrinesminde Teglværk, har som seriens redaktør skrevet en kort og informativ indledning, og forfatterne har på godt 20 sider skrevet en samlet introduktion til teglværkerne i Horsens Kommune. Det er ikke blot eminent sammenfatning af beskrivelserne af de 48 teglværker, men stikker dybt ved at redegøre for lerbundsforhold, de lokale behov for mursten til forskellige tider, transportforholdenes betydning og meget andet.

I Jelling Ugeavis skriver journalist Leif Baun i 2014 om bogen med teglværkerne i Horsens Kommune bl.a. følgende:

Starten (på bogserien) er blevet meget vellykket. Der er skrevet bøger om tegl før, men de har altid været en slags ”greatest hits”, hvor de meste slagfærdige numre fremhæves. Den lokale tilgang, hvor man tager alt med inden for en bestemt geografi, er jo som regel langt mere vedkommende. Derfor er denne bogs største fejl, at den ikke handler om min kommune! Men det kan jo komme.

Stærke sider. Bogen har flere stærke sider og et par mangler. Til en start er der ikke muligt at rose de mange udsnit af nyere og ældre kort, som bogen bringer. Også stor ros for, at bogen ikke forfalder til for små billeder….. Der er gode rekonstruerede tegninger af teglværkerne, men målestoksforhold savnes. Det samme gør principtegninger af forskellen mellem højovne og ringovne, samt en ordliste over nogel fagudtryk.

Erik Helmer Pedersen skriver påHistorie-Online om seriens første to udgivelser, teglværkerne i Horsens Kommune samt teglværkerne i Fredensborg og Hørsholm kommuner:

De tre forfattere (Jørgen G. Berthelsen, Verner Bjerge og Jacob Hanquist Petersen) har dermed udvidet vor historiske erkendelse på et par meget vigtige og hidtil dunkelt oplyste punkter, en præstation, der i enhver henseende aftvinger respekt. De har i bogstavelig forstand gravet oplysningerne frem, ikke bare fra arkivernes støvede verden, men også ud af den bare jord, idet der i mangfoldige tilfælde ikke er en sten tilbage af værket.

De to teglværkshistorier rummer en omfattende og særdeles fortjenstfuld detailviden om en vidt udbredt dansk lokalindustri, der nu er et lukket kapitel i vor erhvervshistorie. Dermed er den lokalhistoriske forskning og formidling kommet i besiddelse af et redskab, som forhåbentlig vil blive brugt og påskønnet rundt om. Det kan da åbne op for videregående studier over samspillet mellem bygningshistorie og alm. udviklingshistorie.

Lene Skodborg, mag.art. og tidl. Museumsleder, skriver i 2017 i Fabrik & Bolig om seriens tre første udgivelser:

Det er ønsket at få kortlagt og beskrevet teglværkerne som produktionssteder, teknologien bag produktionen og den udvikling, der er foregået. Derfor lægges der i mange af beskrivelserne heller ikke særligt præcis vægt på afsætningsmarkedet og hvilke byggerier, der er leveret sten til. Det er der til gengæld styrken ved udgivelserne, at de både i tekst, faktabokse og billedside foldes historier ud om den enkeltes teglværker. Dette fungerer godt og giver indsigt i de fremtidige udgivelser at være konsekvent med brug af noter og kildeangivelser. Det fortjener det grundige arbejde forfatterne har udført.

Kenn Tarbensen, ph.d. og seniorforsker ved Rigsarkivet, skrev i 2018 i Aarhus Stifts Aarbog:

Bogen om teglværkerne i Odder og Samsø kommuner er i lighed med de tidligere bøger indbydende med et væld af illustrationer i form af gamle og nye fotos, annoncer og andre avisomtaler, og ikke mindst kortudsnit, de viser teglværkernes præcise placering. Dertil kommer afbildninger af stemplede teglsten med teglværkernes navn. I de to kommuner gennemgås teglværkerne enkeltvis (efter sogne) og med fokus på ejere, arbejdere og produktion.

Per Ole Schovsbo, cand.phil., dr.phil., tidligere museumsdirektør og -inspektør, skriver på Historie-Online, oktober 2021:

Værket om danske teglværker er et vellykket resultatet af samarbejdet mellem fagfolk og lokalhistorikere, der i årene fremover vil kunne bringe mange flere spændende resultater til fortællingen om en næsten overset side af danske industrihistorie, hvis produkter vi kender så godt. Heldigt at pensionister og ildsjæle fortsætter, når de professionelle museer svigter landets industrihistoriske kulturarv.   

Bindet gennemgår en række markante teglstensbygninger i Skanderborg Kommune…. Herefter følger Verner Bjerges og Poul Anton Sørensens imponerende fremlægning af de kendte 38 værker med kort, autentiske fotos af værkerne deres ejere og kildeangivelser der nødvendigvis må være ret summariske. Der bringes en præsentation af familien Skipper, der i flere generationer har været involveret i 11 teglværker, og bogen afsluttes med et udførligt navneregister.

Værket om danske teglværker er et vellykket resultatet af samarbejdet mellem fagfolk og lokalhistorikere, der i årene fremover vil kunne bringe mange flere spændende resultater til fortællingen om en næsten overset side af danske industrihistorie, hvis produkter vi kender så godt. Heldigt at pensionister og ildsjæle fortsætter, når de professionelle museer svigter landets industrihistoriske kulturarv.